Dag 5 – Muren

Ja så ramte gruppen muren og den kom med voldsom kraft.

Temperaturen steg fra de normale 20-30 grader til plus 42 (i SKYGGEN) i løbet af meget få km, og man følte at man kørte ind i en varme mur. Det gav gruppen en del udfordringer, ikke mindst efter 65km, hvor den rigtige mur “Mur de Huy” Belgiens berømte stigning (kendt fra forårs-klassikerne), tålmodigt ventede. Med sine blot 1300 m og stigninger på 26 procenter, er det en fantastisk oplevelse for en rytter.

Med de 42 grader i skyggen, direkte solskin i ryggen samt en lunken drikkedunk kastede gruppen sig på bjerget og alle kom op til en velfortjent sandwich og en KOLD spand vand, dejligt.

Resten af dagens etape (55 km) var ren parade kørsel med små bakker i et malerisk landskab, som vi stadig havde overskud nok til at nyde.

Lene og jeg har kendt hinanden i 9 år i dag, og en eller anden havde arrangeret med” Hotel Les Jardins” at der var champagne, blomster og roser på sengen.

Blev hun overrasket?

Flere billeder HER

— Data —
Afgang 24.07.19 kl 8.00 fra
Eurotel Lanaken

120 km, 1000 højde meter, 1 punktering og et hav af væske depoter
Ankomst kl.
Les Jardins de la Molignéesteen
Rue de la Molignee 1
B-5537 Anhee
Tel. : +32 82 61 33 75
www.jardins.molignee.com

Comments are closed